Beauceron er stadig en sjælden race i Danmark. I hjemlandet Frankrig er den derimod lige så almindelig som schæferen eller retrieveren. Udover kælenavnet Beauceron har man fra tidlige tider kaldt den "Le Bas Rouge" - Den Røde Strømpe eller Rødstrømpen, frit oversat, pga. de rødbrune aftegninger Racen stammer fra de gamle kontinentale hundetyper, som blev brugt til at beskytte fåreflokkene mod ulve og tyve.

 

l det 17. århundrede opstod der hyrdehundetyper, som blev forfædre til en række af vor tids store fåre- og kvæghunde. Bouvier des Flandres og Berger de Picard er nogle af de mere fjerne slægtninge, mens Berger de Brie (Briard) og Berger de Beauce først er blevet delt op i to forskellige racer for forholdsvis nylig (historisk set). Indtil da var de to sidstnævnte blot den lang- og korthårede udgave af samme hund. Det skete dog jævnligt at de forskellige racer blev blandet, og først i det forrige århundrede kunne man tale om forskellige, forholdsvis homogene racer.

 

Ved det første møde med en Beauceron tror mange, at den er "noget med schæfer og dobermann". Det er mest omvendt, idet begge disse "nye" racer har Beauceron-blod i sig, men man mener også, at der kan have sneget sig fremmed blod ind i de franske hunde, især i mellemkrigstiden og under anden verdenskrig, hvor Beauceron'erne var eftertragtede som krigshunde.

 

Som de fleste store brugshunde kræver også Beauceron'en en venlig og konsekvent opdragelse. Den har et stærkt sind og kan blive ret stædig, hvis den keder sig eller man prøver at få den til noget, den ikke kan se fornuften i (det gælder også i forhold til lederskab). Man bør bruge opfindsomhed, tålmodighed og andre lederegenskaber.

 

Hård disciplin og afstrafning derimod, vil i langt de fleste tilfælde kun ødelægge opdragelsen og træningen og forholdet mellem hund og ejer. Desuden er den en meget livlig hund - som hvalp og unghund kan den være nærmest utrættelig - og skal aktiveres virkelig meget. Heldigvis kan man lave mange ting med en Beauceron - og den vil elske dig for det: Lydighed, agility, spor, rundering, bold og Frisbee, vandre, hyrde og hvad man ellers kan finde på. Desuden holder den af bare at være med rundt, og størrelsen tit trods kan den tilpasse sig, slappe af og "ikke fylde ret meget".

 

Et problem, som desværre er kommet på det sidste er, at man ser megen dårlig avl i Frankrig, fordi man ikke har været nok opmærksom på, at en aggressiv hund ikke behøver at være en mentalt stærk hund, og man derfor har avlet videre på "temmelig" ustabile hunde. En del titel-rytteri har ikke hjulpet på problemet. Man skal derfor være varsom med, hvor man køber sin hund.

Raceprofil

Beauceron'en er en stor, velafbalanceret, velvinklet, måske lidt senet, korthåret hund med kraftige ben og brede poter. Hannen skal være mellem 65 og 70 cm høj og hunnen mellem 61 og 68 cm.

 

Der findes to farvevarianter, den almindelige sorte med rødbrune aftegninger (ligesom fx. rottweilerens) og den stadigt sjældne Harlekin som er sort og gråmeleret men med de samme aftegninger.

 

l Frankrig fulgte man til 2004 traditionen med at kupere ørerne, til gengæld må de karakteristiske dobbelte ulvekløer på bagbenene ikke mangle. (Halen rører man ikke ved ) Den bliver først voksen i en alder af ca. 4 år, men til gengæld bliver den ofte 14-16 år gammel.

 

En Beauceron er tydeligt præget af sine medfødte evner som vogter og fåre- og kvæghyrde. Den er lige så meget familiehund som brugshund, og den bliver typisk meget glad for børn, og man må tidligt lære den, at ikke alle børn er lige så glade for den.

 

l Frankrig bruges racen af både politiet og militæret, som værdsætter dens store arbejdsglæde og drive. Den knytter sig stærkt til sin fører, og udvikler ofte en evne til at forudsige dennes ønsker, der får den til at ligne en tankelæser, og den lærer hurtigt, selvom den godt kan finde på at skjule det.